Om os

Lad os stå for din næste opgave. Her kan du få et indblik i, hvad vi kan hjælpe dig med på dette område.

Grundlagt 1925

Hessellund El i Gedsted blev i 1925 etableret af Anders Christian Hessellund, der egentlig var bestyrer på el-værket i byen i det sydlige Vesthimmerland.

Han begyndte i det små med at udføre el-opgaver for indbyggerne i Gedsted. Firmaet voksede og under krigen blev der bygget forretningslokaler på Vesterbro – på det sted, hvor el-firmaet i dag har til huse.

Anders Christian Hessellund, der også var modstandsmand, slog sig under Anden Verdenskrig på salg af radioer. Det gik strygende. Indbyggerne i Gedsted havde ligesom mange af deres landsmænd travlt med at lytte til de vigtige radioudsendelser under krigen.

Radioerne gik som varmt brød i forretningen i Gedsted.

Da krigen sluttede i 1945, var virksomheden så omfangsrig, at Anders Christian Hessellund kunne hellige sig den 100 procent. Og i efter krigsårene kom overgang fra jævnstrøm til vekselstrøm til at betyde masser af arbejde for el-firmaet, der på det tidspunkt havde fire ansatte.

I 1950 blev sønnen Jens Erik Hessellund udlært installatør og kom ind i firmaet.

Han sad som chef af firmaet indtil 1990.

De to herre er dem vi ser på billedet, og de var kendte i bybilledet som aktive arbejdsmænd.

Hessellund el
Elektrikere

I dag

Virksomheden er i dag stadig familieejet af 3 og 4 generation. Vi efterlever firmaets grundlæggende værdier om ordentlighed, – ordentlig arbejde, -ordentlig pris og ordentlig dialog.

Vi er en lokal virksomhed med et stort opland af kunder, men samtidig varetager vi også opgaver i hele landet.

Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.

Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.